Hjem » I udkanten

Udkanterne er udfordrede

15 juni 2009 5.592 visninger

For få børn og for mange ældre giver Lolland et tyndt skattegrundlag

“Vi har en skæv befolkningssammensætning her. Vi har rigtig mange ældre. Folk bliver gamle hernede. Det betyder, at vore skatteindkomster per indbygger ligger 4000 kroner under landsgennemsnittet,” fortæller borgmester Stig Vestergaard.

Han er Lolland Kommunes første borgmester. Før kommunesammenlægningen var han borgmester i Ravnsborg Kommune. Og en af opgaverne er at få økonomien til at hænge sammen.

“Vi er jo syv fattige kommuner, der er blevet slået sammen. Bare fordi man bliver stor, bliver man ikke nødvendigvis mindre fattig,”siger han.

Lolland Kommune er udkantskommune, og det betyder mange udfordringer. En af dem er at få skatteindtægterne til at slå til.

“Det, der karakteriserer en udkantskommune, er den skæve demografi. Skattegrundlaget er lavere, og der er meget pres på de offentlige finanser. Det betyder, at serviceniveauet i kommunerne ikke er så højt, fordi det er så presset”, siger Flemming Just.

Han er institutleder ved Institut for forskning og udvikling i landdistrikter ved SDU.

I Lolland Kommune viser den skæve demografi sig ved, at der dør dobbelt så mange lollændere, som der bliver født. Tallet for folk, der fraflytter kommunen, er også højere end antallet af tilflyttere.

“Problemet er ikke så meget fraflytning. Den største udfordring er, at der ikke bliver født nok børn her,” siger Stig Vestergaard.

Lolland Kommune får dog håndsrækninger fra centralt hold gennem udligningsordtninger mellem fattige og rige kommuner. Uden en udligningsordning ville det dog, i følge Flemming Just, se meget dårligt ud for Lolland.

Fakta: befolkningstallet

Siden 2005 er gruppen af seks til 16-årige lollændere faldet med 8,5 procent. Samtidig er andel af lollændere mellem 67 og 74 år steget med 4,8 procent.
Hvis tendenserne fortsætter vil gruppen af 17 – 66-årige lollændere i 2019 være 11 procent færre. Samtidig vil gruppen af 67 – 79-årige været blevet 30 procent flere.

Fakta: de fattige lollændere

Lollænderne er det folk i hele Danmark, der har færrest penge i hånden, når skatten er betalt, viser tal om landets disponible indkomster fra Danmarks Statistik.

150.000 kroner om året er der gennemsnitligt til husleje, fodboldkontingent og madudgifter i per lollænder. Til sammenligning har hver borger i Hørsholm Kommune gennemsnitligt 300.000 kroner om året.

“Den store forskel er huspriserne”, siger Flemming Just fra Syddansk Universitet og uddyber, at selvom man ikke tjener mange penge, behøver man ikke være fattig.