Hjem » Kultur

Fodboldkongen af Nakskov

10 juni 2009 7.772 visninger

Klik dig igennem galleriet

Finn Andersens farvel til arbejdslivet, betyder mere tid til formandsposten i Nakskov Boldklub, en post han har bestredet siden 1972


Finn Andersen sidder omgivet af papirer for enden af langbordet i klubhuset ved Nakskov Stadion. På de træbeklædte brune vægge omkring ham hænger mange beviser på boldklubbens 90 år lange historie.
“Der er nok at se til. Vi sidder ikke bare og slapper af,” siger Finn Andersen inden, han viser det imponerende pokalskab frem.
Skabet, der fylder hele væggen, kan ikke rumme alle pokalerne. Flere har fået plads på gulvet foran skabet. Ikke desto mindre er klubben ikke færdig med samlingen.

Fodbold er blevet forretning
Bestyrelsen i Nakskov Boldklub har haft Finn Andersen med til møderne siden 1966, hvor han første gang blev valgt ind. Men som nakskovit er han kommet i klubben meget længere.
“Jeg spillede selv på divisionsholdet, og jeg trænede ungdomshold. Jeg havde interesse i at stille op og være med, og så blev jeg valgt,” siger han.

Flere af holdbillederne på væggene vidner om Finn Andersens og andres tid på Nakskov Boldklubs divisionshold. I dag er tiden en anden, og Nakskov Boldklub kan ikke længere bryste sig af at have et divisionshold. Nu ligger klubbens bedste seniorhold i Danmarksserien.
“Udviklingen har været rigtig stor. Fodbold er blevet forretning. I dag kan man ikke som klub leve af de sportslige indtægter,” siger Finn Andersen.

Derfor har han, sammen med resten af klubben, gang i en masse projekter, der skal hjælpe på den økonomiske side af det at køre en klub. Det er alt fra koncerter og ladywalk til det vandrehjem, Nakskov Boldklub ejer.
“Vi har prøvet alt, vi skal gøre reklame for klubben nu,” siger han og tager telefonen, der står på stolen ved siden af og ringer.
Flere gange bliver interviewet afbrudt af telefonen. For der er hele tiden et eller andet, formanden skal tage sig af eller have at vide.

Der er kun én vej at køre for at spille udekamp for Nakskov Boldklub, og det er østpå. Det koster klubben penge.
“Vi skal samle penge fra lokale sponsorer, men der har vi heldigvis god opbakning,” siger Finn Andersen.

Ungdommen skal frem
Ungdomsårgangene er ikke ret store på Lolland, og de mindre børn er der heller ikke mange af.
“Der er mange ældre hernede og det kan mærkes”, siger han, mens han viser udsigten fra lokalet ud over stadion.

En høj lyd kommer fra en knallert, der er kommet på afveje, og straks er Finn Andersen ved telefonen.
“Vi skal have fjernet den knallert fra bane 1, vil du sørge for det?” spørger han, lægger på og siger: “Nu går der en dame ud og sørger for det.”
Så de unge er altså ikke helt væk, men Finn Andersen ser helst, at de tager fodboldstøvlerne og ikke knallerten med på banen.

“Jeg vil kæmpe for Vestlolland. Vi prøver at fastholde de unge, vi har noget at tilbyde dem,” siger han og påpeger, at han gerne vil have, at de unge tager væk for at få en uddannelse.
“Det er vigtigt for dem at komme ud. Og det er jo også vigtigt, at vi får nogle tilbage, der kan tælle til ti,” fastslår han.

I Nakskov Boldklub er det ikke kun eliten, der satses på. Bredden har en stor betydning for, at klubben kan hænge sammen. Og med 43 turneringshold er klubben blevet Lolland-Falsters største.
“Vi hjælper også dem, der for eksempel ikke har råd til at betale kontigent og ture. De skal ikke stå tilbage, når de andre tager af sted,” siger Finn Andersen.
Og skal der komme en ny seniorspiller til klubben, hjælper han og klubben med at finde et job og en bolig.
“Så er det også lidt fremtidssikret,” siger han.

Bestyrelsen er fuld af erfaring. Kun to af de ni medlemmer er valgt ind efter år 2000. Men det betyder ikke, at intentionerne om fornyelse er væk.
“Man skal tænke nyt og tænke på fremtiden,” siger han, og påpeger at det heller ikke er ham, der skal tegne profilen af klubben.
“Det er de unge, der skal være i front, og så skal vi andre nok sidde bagved og tage skraldet.”

Flere gode år tilbage
En tidsplan har Finn Andersen ikke. Han bliver siddende på formandsposten så længe, det er passende.
“Det er medlemmerne, der bestemmer, hvornår jeg skal gå af. Der er også nogen, der har spurgt mig, hvem kronprinsen er, men det blander jeg mig ikke i,” understreger han.

Formanden har en finger med i spillet ved næsten alt, hvad der foregår. Men mere end noget andet er kunsten at få det hele til at hænge sammen.
“Der mangler jo folk nok i sig selv. Der er mange om buddet i dag, så der er kamp om dem, der gider arbejde frivilligt. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget socialt, og at der er en god omgangstone. Vi skal gøre, hvad vi kan for at holde på dem,” siger han.
Og for at Finn Andersen ikke selv skal blive overbebyrdet, har han en gylden regel.

“Det gælder om at uddelegere arbejdet og få nogen til at arbejde for sig, så kan man mødes og hygge bagefter,” siger han
Så hvis medlemmerne ikke sætter ham af posten, er der sikkert mange gode år tilbage i Finn Andersen.
“Jeg bliver ikke træt af det,” siger han.