Hjem » Grøn ø

Det hvide guld

15 juni 2009 15.401 visninger

Sukkerroer er en af de vigtigste afgrøder for landmændene på Lolland, og har været det siden sukkerroeeventyret begyndte i slutningen af 1800-tallet. Hænder til at tage roerne op i kampagnen var der dengang ikke nok af, så polakker kom til øen som sæsonarbejdere. Hør Kirsten Knudsen fortælle om arbejdet i roemarken.

Klik i cirklen for at starte slideshowet.

Billederne er venligst udlånt af Museum Lolland-Falster

2 kommentarer »

  • Kirsten said:

    Hej Mette og Astrid!
    Jeg har fundet jeres opgave om Lolland. Det er ikke opmuntrende læsning, jeg kan slet ikke genkende Lolland som jeg oplever den. Har I med vilje lagt denne negative linie, eller er det jeres rigtige indtryk af øen. Jeg kunne godt lide at vide jeres karakter for opgaven. Håber I har det godt og snart finder et job.

    Venlig hilsen Kirsten Knudsen.

  • admin (author) said:

    Kære Kirsten

    Mange tak for din kommentar og for din medvirken i projektet.
    Vi fik 12 for vores opgave og senere hen vandt vi en pris for siden, 3Fs New Media pris. Så Folket på den flade ø er blevet taget godt imod.
    Vi mener ikke selv, at siden giver udtryk for en negativ linje. Vi fortæller om de negative statistikker, som Lolland kæmper med. Og det skal med, for et portræt skal favne både negative og positive træk ved det portrætterede.
    Men mange af de personer, der medvirker på siden, giver udtryk for alle de positive ting, der er ved livet på Lolland. Det er for eksempel tilflytteren, Thomas Jørgensen og Susanne Hovmand og Kurt og Britta Hansen. De unge ved, at de bliver nødt til at forlade Lolland for at få en uddannelse, men de er samtidig glade for stedet og vil gerne komme tilbage, hvis der er job til dem.
    Andre, der har set Folket på den flade ø har reageret med, at de mente siden var for rosenrød ved et udkantsområde med store problemer.
    Vi er kede af, at du ikke kan genkende billedet af Lolland. Men at det var det Lolland, vi mødte.

    De bedste hilsner

    Mette Voss og Astrid Maria Nielsen